En lørdag blandt engle

Jeg skal selv lave min the om morgenen. Det er jeg oftest for doven til, så det bli'r tit til noget med at varme lidt vand til en kop espresso mens jeg alligevel skal på toilet.
Da jeg var lille var det anderledes. Der stod theen bare på bordet når jeg var stået op. Jeg vidste ikke hvordan eller hvorfor, men det gjorde den. Som ud af den blå luft.
Først da jeg blev en 7-8 år opdagede jeg, at alting har en oprindelse. Theen på morgenbordet kom af, at min mor havde skænken fra kanden og hældt sukker og mælk i. Før det var theen kommet af, at nogle blade havde stået og trukket i førnævnte kande. Bladene selv kom et eller andet sted fra Østasien, sukkeret fra Sydamerika og mælken fra de danske marker. Når det nu gjaldt theen på morgenbordet, at det kom et sted fra, måtte det vel gælde alt. Det førte til mange pinlige samtaler om blomster og bier, men det var nu knap så interessant. Mit store spørgsmål var altid "Hvor kommer Gud så fra?" og jeg fik altid svaret "Han har altid været!"
Det irriterede mig groft og jeg brød ofte mit hoved med filosofiske udreddelser. Da jeg var en 13-14 år konkluderede jeg, at Guds oprindelse var menneskets egen bevidsthed.
En konklusion jeg nu oftere og oftere betvivler. Især når jeg sidder blandt venner på en café en lørdag aften og engletoner strømmer lindt gennem min krop.
You make me dream, little pearl, you make me see the best of this world...