lørdag, august 28, 2010
tirsdag, juli 27, 2010
mandag, april 26, 2010
søndag, april 25, 2010
En lørdag blandt engle
Jeg skal selv lave min the om morgenen. Det er jeg oftest for doven til, så det bli'r tit til noget med at varme lidt vand til en kop espresso mens jeg alligevel skal på toilet.
Da jeg var lille var det anderledes. Der stod theen bare på bordet når jeg var stået op. Jeg vidste ikke hvordan eller hvorfor, men det gjorde den. Som ud af den blå luft.
Først da jeg blev en 7-8 år opdagede jeg, at alting har en oprindelse. Theen på morgenbordet kom af, at min mor havde skænken fra kanden og hældt sukker og mælk i. Før det var theen kommet af, at nogle blade havde stået og trukket i førnævnte kande. Bladene selv kom et eller andet sted fra Østasien, sukkeret fra Sydamerika og mælken fra de danske marker. Når det nu gjaldt theen på morgenbordet, at det kom et sted fra, måtte det vel gælde alt. Det førte til mange pinlige samtaler om blomster og bier, men det var nu knap så interessant. Mit store spørgsmål var altid "Hvor kommer Gud så fra?" og jeg fik altid svaret "Han har altid været!"
Det irriterede mig groft og jeg brød ofte mit hoved med filosofiske udreddelser. Da jeg var en 13-14 år konkluderede jeg, at Guds oprindelse var menneskets egen bevidsthed.
En konklusion jeg nu oftere og oftere betvivler. Især når jeg sidder blandt venner på en café en lørdag aften og engletoner strømmer lindt gennem min krop.
You make me dream, little pearl, you make me see the best of this world...
Da jeg var lille var det anderledes. Der stod theen bare på bordet når jeg var stået op. Jeg vidste ikke hvordan eller hvorfor, men det gjorde den. Som ud af den blå luft.
Først da jeg blev en 7-8 år opdagede jeg, at alting har en oprindelse. Theen på morgenbordet kom af, at min mor havde skænken fra kanden og hældt sukker og mælk i. Før det var theen kommet af, at nogle blade havde stået og trukket i førnævnte kande. Bladene selv kom et eller andet sted fra Østasien, sukkeret fra Sydamerika og mælken fra de danske marker. Når det nu gjaldt theen på morgenbordet, at det kom et sted fra, måtte det vel gælde alt. Det førte til mange pinlige samtaler om blomster og bier, men det var nu knap så interessant. Mit store spørgsmål var altid "Hvor kommer Gud så fra?" og jeg fik altid svaret "Han har altid været!"
Det irriterede mig groft og jeg brød ofte mit hoved med filosofiske udreddelser. Da jeg var en 13-14 år konkluderede jeg, at Guds oprindelse var menneskets egen bevidsthed.
En konklusion jeg nu oftere og oftere betvivler. Især når jeg sidder blandt venner på en café en lørdag aften og engletoner strømmer lindt gennem min krop.
You make me dream, little pearl, you make me see the best of this world...
fredag, januar 15, 2010
En klods om halsen og en løkke om benet
Kender I dét, når ens verden falder sammen om ørene på en, himlen falder ned og alle ens venner har deres problemer; men du har det egentligt rimeligt okay? Så føler man sig pludseligt udenfor - på et helt andet plan.
Ja, det er en lidt underlig fornemmelse; dét, at være ensom i Paradis. For en gangs skyld er græsset grønnest i min have - og den er vel at mærke belagt med flise, og desuden dækket af tøsne.
Når man ikke har nogen at være glad med, så bliver man langsomt sådan lidt... apatisk?
Ja, det er en lidt underlig fornemmelse; dét, at være ensom i Paradis. For en gangs skyld er græsset grønnest i min have - og den er vel at mærke belagt med flise, og desuden dækket af tøsne.
Når man ikke har nogen at være glad med, så bliver man langsomt sådan lidt... apatisk?
Abonner på:
Opslag (Atom)
